Stem på årets danske TrackMania spillere 2017!

Debatter alt relateret til Trackmania 2.

Moderator: Danish Moderator

Post Reply
Spunky
Posts: 3
Joined: 23 Dec 2017, 17:05

Stem på årets danske TrackMania spillere 2017!

Post by Spunky » 23 Dec 2017, 22:44

Hej alle sammen! :)

Så blev der endelig juleferie, og det betyder også, at året 2017 snart er omme. Derfor er det vist tid til at stemme på årets danske TrackMania spillere i 2017 i de forskellige environments, nemlig Stadium, Canyon, Valley og Lagoon. Til hver award er der 4 nominerede, som kort vil blive beskrevet. Der er 9 forskellige awards i år:
Årets danske Tech spiller 2017 (Stadium)?
Årets danske Dirt spiller 2017 (Stadium)?
Årets danske Fullspeed spiller 2017 (Stadium)?
Årets danske Stadium spiller 2017 (Alle environments; Tech, Dirt, Fullspeed, Nadeo baner osv.)?
Årets danske Canyon spiller 2017?
Årets danske Valley spiller 2017?
Årets danske Lagoon spiller 2017?
Årets danske TrackMania spiller 2017 (Alle environments; Stadium, Canyon, Valley og Lagoon)?
Årets danske LAN spiller 2017?

Afstemningen slutter d. 31. januar 2018.
Jeg håber, at folk vil stemme på dem alle, også selvom man ikke læser alt teksten :D

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Årets danske Tech spiller 2017 (Stadium)?:
Nominerede: Serbi, Dunste, Kukker, X-RazOr

http://www.strawpoll.me/14684779

Serbi fra Team Expert har ikke mistet sit høje niveau i år. Han har vist, at han stadig er blandt de hurtigste Tech spillere i verden. Han deltog dog desværre kun i én landholdskamp i verdensmesterskabet Stadium Nations Challenge 2017, hvilket var noget af en skuffelse for Danmark, som havde det svært uden hjælp fra Serbi. Han har dog uden tvivl fortjent at blive nomineret i år.

Dunste fra HyperioN eSport har igen i år vist, at han er i stand til at køre Tech på et højt niveau. Det kunne man blandt andet se, da han kørte Tech på landsholdet i årets verdensmesterskab, hvor han i den grad hjalp Danmark. Generelt har han klaret sig godt i online turneringer, som for eksempel True Talent Cup og Professional Enduro Cup osv. Han er måske ikke blandt verdens hurtigste, men han er i den grad en stabil kører, der sjældent laver fejl, når det virkelig gælder.

Kukker fra Team Storm deltog også på landsholdet til årets verdensmesterskab, hvor han viste sin overraskende hurtighed på Tech. Han hjalp til når der var brug for ham, og det har været godt for Danmark. Han viste med det samme efter ankomst på landsholdet, at han uden tvivl fortjener at blive nomineret til årets danske Tech spiller 2017.

X-RazOr deltog også på landsholdet til årets verdensmesterskab, hvor der virkelig blev brug for ham, da mandskabet desværre var en mangel for Danmark i år. Han viste tidligt, at han er i stand til at køre hurtige tider på ESL baner, hvilket var godt for det danske landshold. Han var dog en smule ustabil da det endelig kom til landskampene, hvor han havde svært ved at holde nerverne i ro, hvilket resulterede i fejl og crashes.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Årets danske Dirt spiller 2017 (Stadium)?:
Nominerede: Dunste, Arpe, fupz, MCLAM

http://www.strawpoll.me/14684791

Dunste fra HyperioN eSport har i den grad taget det næste skridt i den danske Dirt scene. Han er blevet markant bedre end sidste år. Han er blevet hurtigere og mere stabil på Dirt end selveste Arpe, som i mange år har været den dominerende danske Dirt kører. Til årets verdensmesterskab, Stadium Nations Challenge 2017, var Dunste den store carry, og han kørte sejren hjem på Dirt i næsten alle landskampe sammen med de andre landsholdskørere på Dirt. Derudover blev han nr 4 i True Talent Cup Dirt #4 og nr 5 i Spam Round Cup 1 sammen med Arpe, fupz og MCLAM. Der er kommet et nyt dansk talent på Dirt, og det er uden tvivl Dunste! Det bliver spændende at se, hvordan han udvikler sig i 2018.

Arpe fra ATR har igen i år været kaptajn for det danske landshold, hvor han igen i år kørte godt på Dirt for Danmark. Han har vist, at selvom man er ved at komme op i årene, så fejler hurtigheden intet. Hans dominans på den danske Dirt scene er dog ved at være slut, da Dunste har taget næste skridt. Arpe har sammen med Dunste, fupz og MCLAM kørt sig til en 5. plads i Spam Round Cup 1, hvilket er godt klaret.

fupz fra New World Team har næsten kun været aktiv i forbindelse med verdensmesterskabet, hvor han kørte Dirt for det danske landshold og viste, at han stadig er en stabil kører. Han klarede sig rigtig godt i alle landskampe, og han har været en vigtig spiller. Han kørte sig til en 5. plads i Spam Round Cup 1 sammen med Dunste, Arpe og MCLAM. Han har uden tvivl fortjent at blive nomineret til årets danske Dirt spiller 2017.

MCLAM har igen i år kørt på landsholdet til verdensmesterskabet, hvor han har klaret sig godt. Han har været tilgængelig i stort set alle landskampe, hvilket Danmark har sat pris på. Han tog 5. pladsen i Spam Round Cup 1 sammen med Dunste, Arpe og fupz.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Årets danske Fullspeed spiller 2017 (Stadium)?:
Nominerede: Madzen, NicklasK, Folkmann, Dunste

http://www.strawpoll.me/14684798

Madzen fra True Angels har vist sin stærke form i år, og han ses som en af de hurtigste Fullspeed spillere i verden. Det var dog lidt af en skuffelse, at han ikke deltog på landsholdet i årets verdensmesterskab, Stadium Nations Challenge 2017, hvor Danmark virkelig manglede en hurtig spiller som Madzen.

NicklasK fra True Angels har været meget aktiv i år, hvilket også kan ses gå hans udvikling. Han er blevet en del hurtigere end sidste år, og man kan tydeligt se, at han er blandt Danmarks bedste Fullspeed spillere. Han deltog på landsholdet i årets verdensmesterskab, hvor han var den store danske carry på Fullspeed. Det ser kun ud til, at han bliver hurtigere og hurtigere. Det bliver spændende at følge ham i 2018.

Folkmann fra SpeedMania har vist sin hurtighed frem i år. Det var dog lidt ærgerligt, at han ikke deltog på landsholdet i årets verdensmesterskab, hvor Danmark godt kunne have brugt ham. Han ser dog ikke ud til at slippe speederen lige foreløbigt.

Dunste fra HyperioN eSport har været en stor hjælp på landsholdets Fullspeed hold i årets verdensmesterskabet. Han er ikke den hurtigste Fullspeed spiller i verden, men han er meget stabil og laver sjældent fejl i landskampene, når det rigtig gælder, hvilket har været rigtig godt for Danmark.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Årets danske Stadium spiller 2017 (Alle environments; Tech, Dirt, Fullspeed, Nadeo baner osv.)?:
Nominerede: Dunste, Ven0m, Serbi, Madzen

http://www.strawpoll.me/14684808

Dunste fra HyperioN eSport har igen i år kørt på det danske landshold i både Tech, Dirt og Fullspeed. Han har klaret sig utrolig godt i alle 3 environments på landsholdet, og han er uden tvivl den vigtigste danske kører til verdensmesterskabet Stadium Nations Challenge. Han har kørt en 6. plads hjem tre gange i Professional Enduro Cup, hvor hver bane er et mix af Tech, Dirt og Fullspeed. Han blev nr 10 samlet set i season 3 i Professional Enduro Cup, hvilket er utrolig godt. Derudover har han klaret sig godt i mange True Talent Cups. Siden Maniaplanet 4 udkom i foråret, har Dunste ligget som nr 1 i Danmark på solo ranglisten. Som bonus info ligger han også nr 1 i Danmark på solo ranglisten i TrackMania Nations/United Forever.

Ven0m fra HyperioN eSport deltog på landsholdet som Tech kører i årets verdensmesterskab, men han kørte også Fullspeed, da der var mangel på mandskab. Han klarede sig dog fornuftigt, og det var godt at se, at han var i stand til andre environments end blot Tech. Hans evner på Dirt har også udviklet sig siden sidste år. Han har kæmpet sig op ad den danske solo rangliste, hvor han lige nu ligger som nr 4 (og nr 3 i TrackMania Nations/United Forever). For at nå så højt op kræver det, at man har evner i flere environments, nemlig både Tech, Dirt, Fullspeed osv.

Serbi fra Team Expert deltog kun i én landsholdskamp i årets verdensmesterskab, hvor han kørte Tech for Danmark. Han har dog også vist, at han er i stand til at køre andet end Tech, dog ikke på ligeså højt et niveau. Han ligger lige nu nr 3 i Danmark på solo ranglisten.

Madzen fra True Angels har siden Maniaplanet 4 udkom i foråret ligget som nr 2 på den danske solo rangliste, hvilket kræver skills fra flere environments, nemlig Tech, Dirt, Fullspeed osv. Udover sine præstationer i Fullspeed har vi ikke set meget af Madzen på andre environments.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Årets danske Canyon spiller 2017?:
Nominerede: EbolaKongen, Cypes, Speed Junkie, Dunste

http://www.strawpoll.me/14684821

EbolaKongen ligger lige nu nr 1 på den danske solo rangliste med næsten dobbelt så mange point som nr 2. Alene dét gør ham til en stærk kandidat til at tage titlen som årets danske Canyon spiller 2017. Det bliver spændende at følge ham i 2018.

Cypes fra MG ligger nr 2 på den danske solo rangliste med dobbelt så mange point som nr 3, men han har selv halvt så mange point som nr 1. Han er dog blandt Danmarks bedste Canyon spillere, og det giver ham en plads blandt de nominerede i år.

Speed Junkie fra pdq ligger nr 3 på den danske solo rangliste, men han har kun halvt så mange point som nr 2. Han har dog vist, at han er i stand til at køre gode tider i Canyon gennem året.

Dunste fra HyperioN eSport var ikke på den danske solo rangliste sidste år, men i år er han kommet helt op og ligge som nr 5 på meget kort tid (blot få måneder!). Hvis man ser på de enkelte solo baner, så ser det ud til, at han kun har gennemført banerne i White series og Green series. Han har altså slet ikke gennemført banerne i Blue series, Red series og Black series, og alligevel ligger han helt oppe som nr 5 på den danske solo rangliste! Det bliver spændende at se i 2018, om han fortsætter sin gode form og fortsætter med at stige til tops.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Årets danske Valley spiller 2017?:
Nominerede: Dunste, tgad, Hazard, Neyne PMW

http://www.strawpoll.me/14684825

Dunste fra HyperioN eSport begyndte at komme frem på den danske solo rangliste da Maniaplanet 4 udkom i foråret. Allerede i sommers kom han op at ligge som nr 1 i Danmark på solo ranglisten, og han har holdt den lige siden. Dunste er forholdsvis ny til Valley, men alligevel har han formået at ligge nr 1 i Danmark, hvilket er imponerende. Det bliver spændende at følge ham i 2018.

tgad ligger lige nu nr 2 i Danmark på solo ranglisten, lige efter Dunste. Han har ligget som nr 1 længe før Dunste kom til. I år er tgad den største udfordrer til Dunste i Valley.

Hazard ligger som nr 3 på den danske solo rangliste og har nogle få hurtige tider. Han ser ikke ud til at stoppe lige foreløbigt, så det bliver spændende at følge ham i fremtiden.

PMW fra Neyne ligger nr 4 i Danmark på solo ranglisten, lige efter Hazard. PMW har vist, at han sammen med resten af Neyne godt kan følge med, når det går hurtigt for sig. Det bliver godt at se, hvad han kan præstere i løbet af 2018.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Årets danske Lagoon spiller 2017?:
Nominerede: Dunste, Edun, Hazard, Illustrated

http://www.strawpoll.me/14684837

Dunste fra HyperioN eSport har lige siden spillets udgivelse i foråret ligget nr 1 i Danmark på solo ranglisten. Han viste med det samme, at han uden tvivl er blandt toppen af Danmark i Lagoon (hvis ikke den bedste?). Han har på flere baner vist, at han er i stand til at køre tider blandt verdens bedste.

Edun har, ligesom Dunste, vist, at han hører til blandt de bedste Lagoon spillere i Danmark. Han ligger lige nu nr 2 i Danmark på solo ranglisten efter Dunste. Edun er uden tvivl den største udfordrer til favoritten Dunste i Lagoon i år.

Hazard var også tidligt ude da spillet udkom i foråret, hvor han med det samme blandede sig i toppen af solo ranglisten i Danmark, og lige nu ligger han nr 3. Han har nogle hurtige tider på nogle få baner, og det bliver spændende at se, om han kan fortsætte med det i 2018.

Illustrated ligger nr 4 på den danske solo rangliste, men han har cirka halvt så mange point som Hazard, som ligger nr 3. Vi har ikke set meget til Illustrated, men han kan køre hurtigt, ellers ville han ikke ligge nr 4 i Danmark på solo ranglisten.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Årets danske TrackMania spiller 2017 (Alle environments; Stadium, Canyon, Valley og Lagoon)?:
Nominerede: Dunste, Hazard, EbolaKongen, JakeRay

http://www.strawpoll.me/14684847

Dunste fra HyperioN eSport har i år været meget aktiv, og han har virkelig vist, at han er favoritten til at tage denne titel i år. Han er i løbet af 2017 kommet op at ligge som nr 1 i Danmark i solo ranglisterne i Stadium (og TrackMania Nations/United Forever), Valley og Lagoon. Derudover har han formået at komme op at ligge som nr 5 i Canyon på meget kort tid. Udover solo ranglisterne har han også deltaget i forskellige turneringer i de forskellige environments. Dunste er lige nu i topform, ikke bare i Stadium eller Valley osv., men i TrackMania som en helhed. Fortsætter han med at være ustoppelig i 2018?

Hazard har i år været en solid god dansk spiller i flere forskellige environments. Han har formået at ligge som nr 3 i Danmark på solo ranglisterne i Valley og Lagoon, og nr 8 i Canyon. Vi mangler stadig at se ham i toppen af Danmark i Stadium, men mon ikke det kommer i løbet af 2018. Alt i alt har Hazard vist, at han forstår hvordan TrackMania skal spilles.

EbolaKongen afslutter 2017 med at ligge nr 1 i Danmark på solo ranglisten i Canyon, og nr 7 i Valley. Ligesom Hazard mangler vi at se mere til ham i Stadium, men også i Lagoon. EbolaKongen er dog en hurtig TrackMania spiller, og mon ikke vi kommer til at se mere til ham i 2018.

JakeRay fra Avitox har ikke været specielt meget aktiv i 2017, men han har dog alligevel vel vist i år, at han kan finde ud af de forskellige environments i TrackMania. Lige nu ligger han nr 9 på den danske solo rangliste i Canyon, og nr 10 i Valley. Han har dog heller ikke helt glemt hvordan man spiller Stadium, hvor han tidligere har ligget på top 10 i solo ranglisten i Danmark. Vi mangler dog at se mere til ham i Lagoon, hvor han måske kan komme på top 10 i solo ranglisten i Danmark.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Årets danske LAN spiller 2017?:
Nominerede: Dunste, Jaktor, Ven0m, Brobak

http://www.strawpoll.me/14684856

Dunste fra HyperioN eSport har deltaget i 5 danske LAN turneringer i år, og han har vundet dem alle sammen. Det største LAN han deltog i var NetParty Herning #5, hvor han tog sejren med hjem. Han er stadig ubesejret til LAN turneringer. Alt i alt har han vundet 14/14 LAN turneringer, hvilket er ret imponerende!

Jaktor fra HyperioN eSport vandt NetParty Fyn 2017, men han havde dog ikke modstand fra vinderen sidste år, nemlig YeTi, som ikke deltog. Serbi, xxRider og Dunste deltog heller ikke, så det var forholdsvis let for Jaktor at tage sejren hjem. Velfortjent!

Ven0m fra HyperioN eSport deltog i NetParty Herning #5, hvor han tog en sikker 2. plads med hjem. Han var en stærk udfordrer til Dunste, som tog 1. pladsen.

Brobak deltog både i NetParty Herning #5, hvor han tog en flot 3. plads med hjem, og NetParty Fyn 2017. Generelt har han klaret sig godt.

Dunste
Posts: 1
Joined: 23 Dec 2017, 15:27

Re: Stem på årets danske TrackMania spillere 2017!

Post by Dunste » 28 Dec 2017, 12:22

Hvorfor er jeg nomineret i Fullspeed og ikke folk som 2slow4you og Veto f.eks? De er jo meget bedre end mig. Og hvor er xxRider og YeTi på Tech? :)

Spunky
Posts: 3
Joined: 23 Dec 2017, 17:05

Re: Stem på årets danske TrackMania spillere 2017!

Post by Spunky » 29 Dec 2017, 12:06

De nominerede er valgt efter hvem der har været aktive i år. Vi har ikke set meget til Veto i år og slet ikke 2slow4you, selvom de er meget hurtige. Det samme kan man sige om xxRider og YeTi på Tech, og endda Hibbe og mtn på Dirt. Det er trods alt 2017 vi snakker om :) Men jeg vil give dig ret i, at de nemt kunne blive nomineret, hvis de havde været aktive i år.

Post Reply

Return to “Trackmania 2”

Who is online

Users browsing this forum: No registered users and 2 guests